Online Markedsføring & Omdømmepleje på nettet

Lørdag den 27. juni 2009 21:50:22

Har du tjek på din online identitet?

Vi lever i en tid hvor over to millioner danskere har en profil på Facebook, hvor arbejdsgiveren googler ansøgerne før jobsamtalen og hvor man ikke længere er begræset til at styre sit udtryk, sin stil og sit omdømme med virkemidler som påklædning, og for de mere kendte med fremtræden i tv, radio eller omtale i aviser og andre trykte medier.

Nu kan alle promovere sig selv via Facebook, blogs eller twitter. Mange virksomheder (ikke alle) har fanget at mediebilledet er begyndt at forandre sig og er i stigende grad begyndt at tage højde for nye måder at lave markedsføring på men hvad med dig? hvornår har du sidst googlet dig selv? Og var du tilfreds med resultatet?

Pull, Push & Dialog -markedsføring.

Man taler om at push-markedsføring f.eks. er den gammeldags tv-reklame som prøver at påvirke den rigtige målgruppe på det bedste tidspunkt.

Så er der ”pull-markedsføring”. Pull handler om søgemaskiner og om at være tilstede i søgeresultaterne når forbrugeren søger. Det er klart at man her har fordelen af at fange folk præcist på det rigtige tidspunkt, nemlig når de selv søger.

Sidste skud på stammen er social media marketing (jeg er ikke stødt på et godt dansk ord endnu). Selvom der også på f.eks. Facebook er traditionelle annoncer handler social media marketing mere om at gå i dialog med nuværende eller fremtidige kunder ved hjælp af de sociale onlinenetværk og -medier som f.eks. blogs, Facebook eller det hastigt voksende Twitter.

Buzz Word - Reputation Management

Et af tidens buzz words er ”Reputation management” eller på dansk online-omdømmepleje. Det betyder groft sagt manipulation med søgeresultater.

Den sidste undersøgelse jeg læste påviste at det i Danmark er google som sider tungt på søgemaskinemarkedet med op mod 96% af alle danske søgninger. Så i Danmark vil det sige at det er Reputation management når f.eks. Stein Bagger får en søgemaskinemand til at påvirke søgeresultaterne så websider med dårlig omtale bliver presset længere ned i rækken af resultater eller helst om på side 2 eller 3 hvor meget få kigger.

Links:

Peter Ulstrup Hansens blog om:
Social Media Maketing

Reputation management på P1:
Apropos ... Bedrag og web


Afdeling 18:
Undersøgelse af søgemaskine andele i dk



Snup mit feed eller del!

Tryk på et ikon og følg med i mit univers eller del med dine venner!

RSS-feed fra internetUdvikler Jon Ussing Rss-feed facebook Facebook twitter twitter



internetUdvikler Jon Ussings logo
  • Cms hjemmesider
  • Fedterøvs CMS
  • Cms Deluxe
  • Hjemmeside Optimering
  • Blog
  • kontakt
  • Priser
internetUdvikler Jon Ussing, Slusevej 5, 2300 København S, telefon 3141 3210