Udover arbejdet med min lille biks her, er jeg ansat hos firmaet Genbyg, hvor jeg bl.a. arbejder med online markedsføring. For ca. et halvt år siden kom Genbyg på Facebook Det har været spændende land at udforske. Her får du mine tanker og erfaringer med Genbygs facebook-indsats indtil nu.
Ca. 42.000 kroner er hvad det er blevet til i øget omsætning pga. Facebook på et halvt år. Det lyder ikke af så meget, men faktisk er jeg positivt overrasket. Omkring 8.000 kroner om måneden i gennemsnit, det er godt på vej til det mål på 10.000, som vi uden nogen forudsætninger eller sammenligningsgrundlag satte inden vi gik i gang.
Når man involverer sig i markedsføring med sociale medier, er der mange andre mål end de økonomiske, det er interessante at sætte
sig og måle på undervejs. På Facebook kan man f.eks. se på antallet af personer som ”synes godt om”, på hvor mange der kommenterer
eller giver thumbs up på dine statusopdateringer. Det har nemlig indflydelse på din
edgerank. Man kan også se på, om der er nogen der deler billeder eller video på
din væg.
Set i bakspejlet var nogle af de forventninger, vi havde til Facebook-eventyret helt hen i vejret, mens andre var mere realistiske. Her er et lille udsnit af vores plan med kommentarer, om hvordan det er gået:
Hårde tal
Immaterielle mål og værdier
I perioden var der en blogger som valgte at viderebringe en statusopdatering om møbler af brugte byggematerialer. Jeg tror, at der over tid kan opstå flere af den slags synergi effekter. Her kan du se blogindlæget om møblerne.
Udover den statistik som Facebook selv stiller til rådighed er der masser af gode onlineværktøjer, som du bør bruge til at lytte og måle din indsats med.
En tjeneste som jeg er kommet til at hold meget af, er Kurrently. En søgning på ”genbyg” kan bl.a. afslører om, der er nogen som deler vores opdateringer videre i deres eget netværk. Kurrently viser også data fra twitter, så brug endelig værktøjet.
Social Media Strategi Læs smm.dk!
Har du succes med firmaets fanside på facebook? Indlæg på Jan Jensens blog.
Det var den korte version. Håber du kan bruge det til noget. Jeg hører også gerne om dine erfaringer med markedsføring på Facebook.
Tryk på et ikon og følg med i mit univers eller del med dine venner!
Rss-feed
Facebook
twitter